 |
 |
 |
 |
 |

Bil
"Nå, du skal flytte til Sverige. Så skal du nok ha' ny bil". En sætning som de fleste, som er
flyttet til Sverige har hørt. Heller ikke så mærkeligt med de fuldstændig vanvittige afgifter der
er på biler i Danmark.
JA, bilerne er billigere i Sverige, endog meget billigere. Det skyldes at Sverige ikke har nogen
registreringsafgift på biler, hvor man i Danmark får lov til at betale bilen minimum 2 gange. En tommelfingerregel
er at bilen koster ca. det halve i Sverige, man sparer mest på de dyre biler.
VÆGTAFGIFT/GRØN AFGIFT
I Sverige hedder dette Fordonsavgift og er baseret på vægten af bilen samt typen af brændstof. Jo tungere bil,
jo dyrere og dieselbiler betaler typisk 3-4 gange mere end end tilsvarende benzinbil. Priserne går fra ca. 600 SEK
for en benzinbil under 900 kg og så op til mange tusinde kroner for de tunge dieselbiler. Du kan finde aktuelle priser
på det svenske skattevæsens sider: "Fordonsskattetabeller"
Når man har betalt sin afgift får man tilsendt et klistermærke man skal påklæbe sin bagerste nummerplade. Det gælder
så for den betalte periode.
FORSIKRING
Forsikringerne i Sverige er generelt billigere end i Danmark. Det er natuligvis en funktion af at priserne på biler
er lavere her. Ud over det tæller antal år du har haft kørekort med i selskabernes beregning, ikke kun antal år du har ejet
en bil. Tilgengæld kan det være svært at få en pris ud af selskabet før du har bilen. Alle beregninger udføres nemlig udfra
nummerpladen på bilen. Dvs. ejer du ikke bilen endnu, kan de ikke slå den op i deres systemer. Men hvis man taler lidt for
sin sag er de for det meste villige til at give et overslag.
BRÆNDSTOF
Ifølge listepriserne er Benzin og diesel ca. 50 øre billigere i Sverige. Men da der typisk er priskrig i København,
er det noget af det der ikke kan betale sig at købe i Sverige. Det er sjældent at jeg ser priser i Sverige der
er lavere end de er i Danmark, for det meste koster det det samme eller er dyrere. Men man kan jo altid være heldig.
DEN DANSKE BIL
Har du allerede en bil i Danmark har du 2 muligheder.
1. Sælg den i Danmark og brug pengene til at købe en ny i Sverige (her strækker de længere)
2. Tag den med til Sverige og få tilbagebetalt registreringsafgiften. (Bilen bliver vurderet af Told og Skat i Danmark)
Vælger du at tage bilen med dig skal den omregistreres hos Svensk Bilprovning. Man medbringer sit registreringsbevis og
hvis alt går vel (dvs. bilen er i orden) så modtager man nummerplader med posten. Herefter afmelder man så bilen i Danmark.
Man kan bestille tid til bilproving på www.bilprovningen.se.
|
|
 |
|